AL-2 Båndfilter
Førende båndfilter på markedet
AL-2 Båndfilter er et førende båndfilter på markedet. Vores båndfilter anvendes til filtrering af procesvand eller spildevand, hvor vi effektivt fjerner partikler, når vandet graviterer gennem filterdugen. Det selvrensende båndfilter drives med automatisk start-stop, hvor den endeløse filterdug skånsomt fjerner partiklerne fra et kontinuerligt flow.
AL-2 Teknik startede for mere end 25 år siden med at producere båndfiltre, og de mange års erfaring og udvikling har optimeret effektivitet og pålidelighed. Driftssikkerhed er en vigtig faktor, når det gælder behandling af spildevand. Derfor tilbyder AL-2 Teknik A/S også servicering og vedligehold.
Om båndfilteret
Bred anvendelighed
Afhængigt af applikation defineres filtreringsgraden, hvor vi kan levere filterduge med maskeåbninger fra 30 μm til 5000 μm (0.03 mm til 5.00 mm). Det giver en bred anvendelighed og kan filtrere alt lige fra:
– spildevand på slagterier og fødevareproduktion
– recirkuleret vand i zoologiske haver
– akvakultur og fiskeopdræt
– indløbsrist på kommunale renseanlæg til effektiv fjernelse af uorganisk materiale som f.eks. vatpinde og fiberklude, som er uønsket på renseanlæggene.
På kommunale renseanlæg kan vi også – på en meget energieffektiv måde – fjerne organisk materiale, som er ideelt til biogasproduktion, samtidig med at spare energi til beluftning og tilbageholdelse af mikroplast.
Fordele
Kompakt, skånsom og automatiseret filtrering
AL-2 Båndfilter har mange fordele:
- Kompakt med indvendig tromlemotor
- Kontinuerlig drift med endeløs filterdug
- Intervaldrift for opbygning af filtermåtte
- Skånsom fjernelse af partikler og urenheder
- Kombineret filtrering og afvanding
- Automatisk afrensning af filterdugen
- Høj driftssikkerhed
- Omkostningseffektiv med lavt energiforbrug
- Lavt støjniveau
- Automation med niveausensorer, flowmålere og PLC-styring tilbydes
Konstruktionen
Korrosionsbestandige materialer
AL-2 Båndfilteret fremstilles i rustfrit stål AISI 304 eller AISI 316 suppleret af plastdele, som giver et produkt, som er modstandsdygtigt i de fleste miljøer.
Båndfiltrene kan leveres med filterkar tilpasset applikation eller monteres i betonkanal udført efter AL-2 anvisninger. Standard filterkar er tilgængelig i forskellige konfigurationer og fremstilles i PE eller PP plast. Kundespecifikke løsninger udføres også, f.eks. specialindløb og udløb eller fremstilling i rustfrit stål.
Oversigt
Standardmodeller
AL-2 båndfilteret fås i flere standardmodeller, afhængigt af anvendelse, flow, plads osv. Der kan installeres flere båndfiltre i en parallel opsætning til større flow. Alle modeller er baseret på det samme AL-2 design, hvilket gør alle modeller lige med hensyn til effektivitet, pålidelighed og anvendelighed.
Automatisk afrensning af filterdugen giver en kontinuerlig og effektiv filtrering. Forskellige løsninger til skraber og spuling giver mulighed for at vælge den optimale afrensning.
AL-2 Teknik A/S lagerfører et bredt sortiment af filterduge. Det giver stor fleksibilitet for vores kunder, som i mange tilfælde ikke behøver at ligge inde med en reservedug, da vi oftest har mulighed for at sende en tilsvarende filterdug direkte fra vores lager i Hovborg.
AL-2 Båndfilter | 1.3C | 2.1C | 2.1D | 3.6D | 3.6M | |
Længde | [mm] | 1300 | 2100 | 2100 | 3600 | 3600 |
Bredde filterdug | [mm] | 300 | 300 | 500 | 500 | 1000 |
Bredde indbygning | [mm] | 410 | 410 | 610 | 610 | 1110 |
Lagerførte filterduge | [µm] | 40 – 5000 | 40 – 5000 | 40 – 5000 | 40 – 5000 | 60 – 5000 |
Slam
Udløb
Spildevand / Flokkulering
3 of 6